lørdag den 17. marts 2012

Inga - kære, Inga!

Sveder angstens sved allerede!

Panodiler og brækpose (just in case) er pakket; skal ud og besøge Inga i aften, sammen med Bobby Stuebo og Gerda.

Forrige gang vi holdt fest hos Inga, drak hun mig og Bobby Stuebo under bordet og jeg  måtte tage på job dagen efter med de værste tømmermænd.

Det skal lige nævnes, at Inga på det tidspunkt var 83!

Inga gi'r den gas.

Den aften blev der fortalt nogle værre røverhistorier om livet på Teglværks Allé om postbude, der blev så døddrukne, at de aldrig fik posten bragt ud og blev fyret.
Om damer der vågnede op i gangen uden underbukser på, mænd der gled i lagkager og viceværters futsko, der blev fundet i damesenge til stor undren for viceværtens kone - for det var ikke ligefrem hendes seng futskoen blev fundet i ....!

Vi drak rå mængder af Kahlua og rødvin og da der ikke var mere med promiller i, skålede vi i kaffen.

Første gang vi måtte hive Inga op fra gulvet, var hun faldet ude på badeværelset.

Anden gang var da hun dansede tango med Bobby Stuebo i stuen.

Tredie gang blev vi enige om, at nu måtte vi hellere lægge damen i seng.

En storfnisende og højmunter Inga blev fællesskab trukket/båret/slæbt ind i soveværelset og placeret i sengen.

Da ældre mennesker jo godt kan være en smule skrøbelige, var jeg en smule loren ved at hive for meget i ekstremiteterne og nøjedes derfor med at lægge damen på ryggen i sengen, fik puttet dynen godt omkring hende, slukket lyset, råbt godnat og så tog Bobby Stuebo og jeg ellers den skæve gang ned ad trappen.

"For helvede, Bobby! Hvad nu hvis hun ikke overlever natten? Jeg sku' ha' lagt hende i aflåst sideleje! Sådan noget pis - mine fingeraftryk er i hele lejligheden! Satans! Du bliver nødt til at ringe til hende i morgen tidlig og tjekke, at hun er i live!"

Bobby Stuebo snøvlede, at det sku' hun nok og så skiltes vi og rullede i seng.

Næste morgen havde jeg den værste kvalme/samvittighed, ever!

Da jeg stod nede ved bilen, (helt uden promiller i blodet, hr. betjent!) kiggede jeg forsigtigt op mod Ingas vinduer.
Der stod en storgrinende Inga og vinkede og sendte håndkys ned til mig :o)

Suk!!! Alverdens bekymringer var væk som den sidste dråbe Kahlua i flasken! Seje Inga!

Nu prøver vi i aften igen - hvor galt kan det gå?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar