fredag den 20. april 2012

Bad standing i blog-land?

Var på tur med Holmgaard i går.

Der var Ordkraft i Nordkraft og vores blog-idoler Seje StineStregen og Verdens bedste Maren skulle træde op.

StineStregen havde letsindigt nok ladet vide på sin blog, at der var 'Hilsepligt', hvis man kom forbi Aalborgs ordfestival.

Det var der så To Idioter På Tur, som tog meget alvorligt ...

Har kraftigt på fornemmelsen, at hun har fortrudt den kommentar adskillige gange ...:
"Er du Stine???"
"VI ELSKER DIG!!!"
"Du er bare så sjov!"
"Ih, det er som vi kender hinanden!"

Arme Maren blev også indfanget i en knibtangsmanøvre:
"Er du Maren???"
"Det er altså bare det tætteste jeg nogensinde kommer på at møde Bruce Springsteen!
"Jeg synes overhovedet ikke du er spor lille!"
"Du er altså meget pænere end jeg havde regnet med!"

De arme damer smilede høfligt, mens de desperat spejdede efter Evanthore Vestergaard (i pisgul jakke og påskegult hår) eller en anden voksen, som kunne rede dem fra To Idioter På Tur ...

Vi var som to desperate stalkere, der havde fået nye rædselsslagne ofre venner  - som to tæger på en fed og uvidende ko ...

Vi plaprede løs, gakkede og gøjlede. Det var det rene ynk!

Det er så med overvejende sandsynlighed også derfor, at det er nogle betydeligt mere tjekkede mennesker, der gør Stine og Maren selskab på Marens seneste blog-indlæg ...

Vores færden blev dokumenteret af TV Nord mens stalkerne holdt pause og forelskede faldt i svime over alle Marens kloge ord.

StineStregen siger noget begavet først i indslaget og stalkerne kan ses omkring 7.20 inde i indslaget.

Fine Maren kan ses i blå sag på scenen.

Sidder nu og grubler over, hvordan man kommer tilbage som accepteret hang-around ...???




1 kommentar:

  1. Dårlig reklame er bedre end ingen reklame, som Joan Collins sagde. Du glemte at nævne, at vi også fik fornærmet Hanne-Vibeke Holst. Som Mærsk altid sagde; Hvad der er værd at gøre, er værd at gøre godt! Og det efterlevede vi med al tydelighed torsdag aften.

    SvarSlet