Dengang i gymnasiet

Nu vi er ved køer, der læmmer og den slags, så vil jeg gerne til yderligere samfundsoplysning kaste endnu et par ord op i luften til jer. Men først lidt unyttig baggrundsinfo:

Engang før Krigen... dengang Bästissen og jeg slog om os med vores hårlakkede lokker på Aalborg Katedralskole, gik vi i klasse med en dreng nordenfjords fra. Lad os kalde ham Bent.

Denne klassekammerat var efter egen opfattelse ud af det bedre borgerskab og for ligesom også at få bonderøvene fra Mou og omegn til at fatte det, så gik han (bogstaveligt talt) med både livrem og seler!

Hvis jeg husker ret, så syntes vi faktisk han så ret smart ud dengang i sen-firserne ....

Der var ikke det han ikke kunne.
Han var for eksempel en ørn til at oversætte fra fransk til dansk.
Således blev sætningen 'Il pedalé, il pedalé et il pedalé' oversat med 'Han pedalerede, han pedalerede og han pedalerede!'

Dem fra Mou sad og måbede. Sådan kørte man sgu ikke på cykel søndenfjords!

I kantinen blev der også underholdt.

Moulingerne sad med sammenknebne øjne, leverpostejsmadder og højt hår, mens vi holdt skarpt øje med Bent, når han underholdt med betydningen af diverse fremmedord.

Vi blev blandt andet belært om, at et planetarium er et sted, hvor man har planter fra hele verden ...

Den dag, hvor han ville fortælle os, hvad det ville sige, at inseminere, følte vi os på hjemmebane.
Den kunne vi godt hjælpe ham med.

Vi blev dog en smule overraskede over den åbenlyse forskel der var i vores opfattelse af  betydningen.

"Hvad vil det sige at inseminere?", spurgte den unge mand retorisk udover frokostbordet.

Moulingerne rettede sig op - det vidste vi godt!

"Det er når man indsætter en læge eller en præst i et embede i løbet af kort tid!", proklamerede Bent.

Moudyrene fnes ned i leverpostejen - åh, det var skæg!

Men vi havde nu ikke så meget at lade andre høre for ... Første dag i 1. G troppede vi op i ens outfits:

• lyserøde strikketrøjer
• gulerods cowboybukser med hvid lårstribe
• sejlersko med kvast
• lyserøde fjældrøve
• lyserøde madkasser
• lyserød neglelak
• nok elfenben til 7 stødtænder
• og et løfte til om, at hvis vi nogensinde kom til at bruge for meget lak eller make-up, så ville vi sige det til hinanden (det gjorde vi så tydeligvis ikke):

Nej, det er ikke en paryk - så meget hår havde jeg bare (Frk. Dahl tv - Bästis th)

Hvem sagde trench-coat gruppepres? (Bästis yderst tv - Frk. Dahl yderst th)

Nej, det er ikke en hat - det er mit hår! (Bästis tv - Frk. Dahl th)

Afslutning på Bent-sagaen kan læses her.

Jeg er her slet ikke!

Ja, I er blevet forsømt - jeg ved det godt ... Åndgyld!

Var ikke klog lørdag og led af skriveblokering og søndag stod den på løberi, morbesøg, pizzabesøg på Solsiden, og herrebold og så var den dag gået.

Så efter en weekends tant og fjas var det dejligt at komme på job igen og lave noget meningsfyldt arbejde.

I dag  har jeg således både spist pariserbøf og vasket fuglebæ af receptionsvinduerne.

Jo ... Det var godt jeg fik taget den universitetsuddannelse!

På vej hjem fra job skal jeg nok hjælpe med at læmme en ko.

Der er også noget med en jernbanebro over Limfjorden, der trænger til et nap.

Godt jeg skal ha' pizza til aftensmad igen (ikke sige noget til Madlog - de tror jeg er på slankefarm i Tappernøje!).

Jeg er tilbage!

Efter gårsdagens skræmmende ud af kroppen oplevelse faldt det hele heldigvis på plads igen i dag.

Mor E skulle igennem en 1½ times tandtortur her til formiddag og som det momentære gode barn, jeg kan være, havde jeg taget en halv fridag for at fragte damen frem og tilbage.

Billede lånt her

Mens hun fik finpudset de små hvide, skulle jeg købe ømme gummer-venlig mad.

Den tjans fik jeg hurtigt overstået og kort efter kunne jeg findes i bilen på en p-plads med et rør chips og en flaske vand.

Madlog sagde, at så må jeg hverken må få frokost eller aftensmad.

Jeg siger madlog er en røv!

Pludselig kunne jeg se damen med ømme gummer i bakspejlet og fik i al hast kastet chipsene ind under sædet i bilen og sad from og krammede vandflasken med mine fedtede fingre.

Aftalen med verdensfirmaet var, at så snart damen var afleveret, så susede Snebolden mod nord.

Men jeg er heldigvis velsignet med en ægte kammerat af en kollega, som tilbød at tage receptionisttjansen for mig resten af dagen og bum, så blev en halv fridag pludselig til en hel fridag.

"Hvad vil du så bruge din fridag til?", spurgte det mødrende ophav.

"Uh, jeg vil hjem og stryge ejendommen, vaske ænderne i anlægget, flette kattene og strø fe-støv ud over alt! Jeg skal bare nå det hele i en ruf, så jeg kan slappe af i weekenden!", sagde barnet totalt blåøjet ambitiøst.

I et par timer kæmpede jeg med den sorteste samvittighed over følelsen, at jeg pjækkede fra job, men kom over det med en lur.

Behøver jeg sige, at ikke har lavet en skid andet i dag end tage en lur og trodse madlog?

Over and out fra the over-achiever!

Methusalem er en barnerøv!

Kunne lige pludselig ikke rigtig kende mig selv her til aften.

Pjækkede fra løb i tirsdags -der var varmt - og det var slemt (ja, Mor E tror jeg var ude og løbe. Ja, jeg løj ...).

Underbo syntes også vi skulle pjække i dag og bare hygge os.

Og her var det så jeg blev bange for mig selv: jeg insisterede på, at vi skulle af sted!

På med skoene, ned ad trappen, ud i verden...

Fandt dog hurtigt ind til min naturlige, ugidelige natur.

Efter et par hundrede meter gik det nemlig op for mig, hvor varmt der egentlig var.

Måtte flere gange undervejs undskylde pænt til Underbo for at ha' tvunget hende med på saunaturen.

Turen blev kortere end beregnet.

Der blev gået mere end planlagt.

Der stod nogle visdomsord i Mor E's bibel (Ude & Hjemme, Red.) i sidste uge: folk der løber langsomt bliver ældre end folk, der løber hurtigt.

Jeg blir' ældre end Methusalem!!!

Hvis Mor E spørger, så har jeg været af sted - på en laaang tur!

Info-fascisten del II

En regelrytters arbejde er bare aldrig færdigt.

Tilpas med tanken om, hvordan mine fine regler ville give hele tre opgange fornyet livsindhold,  lagde jeg hovedet på puden i går aftes, klar til at sove de selv-retfærdiges søvn.

Kl. 1 blev soveværelset på Kvisten ramt af discorytmer og basgang.

Frk. Fascist var ikke imponeret!

Lå og skubbede lidt til katten og skumlede over, hvem den formastelige med det effektive anlæg kunne være.

Ahr, det kunne jo også være de bare lige skulle høre den ene sang ...

Besluttede mig for at vente lidt og hev katten lidt mere i halen.

Efter ti minutters venten og kattehalehiveri måtte 'fællessang på Bakken' sgu da være færdig?!

Det var det ikke!

Så med fare for liv og lemmer hang Frk. Fascist ud af vinduet på Kvisten for at tjekke efter lys, åbne vinduer og andre afslørende detaljer.

Synderen blev lokaliseret og i al hast blev der blev brygget en indigneret 'vi er jo nogen, der har et arbejde at passe. Så hold kæft!' sms sammen og sendt.

Kort efter stoppede musikken og jeg måtte tilfreds erkende, at min autoritet tydeligvis også skinnede igennem pr. mobilt medie.

Kort efter tikkede der en sms ind.

Aha!!! Tænkte jeg, nu undskylder de nok på deres grædene knæ og er begyndt at bage kager til mig!

Det gjorde de ikke.

Jeg havde sendt sms'en til nogen, der ikke engang bor på gaden ... Ups ...!

Vi fik udvekslet et par høfligheder og ønsket hinanden en fortsat god nat.

Nu hvor der igen var stille, blev kattehalehiveriet indstillet og frøken og dyr gik igen til ro.

I morgen bliver det bedre!

Her til aften har jeg nemlig sat cykelskursdisciplinregelskilte op i cykelskurene.

Nu kommer der ro og orden!

Bare vent.

(Ja, det er vores cykelskure jeg har sat dem op i - ikke nabogårdens).

Info-fascistens hårde lod

Det er hårdt at være regelrytter.

Nu hvor vi er blevet lejere, med en meget 'laissez faire' udlejer, er der jo ingen, der sætter skrappe sedler op og indskærper universets spilleregler for de dovne, dumme og pisseirriterende lejere.

Det stresser en arme regelrytter på Kvisten.

Så jeg har haft travlt med at fabrikere lister med påbud og forbud en masse - på udlejers vegne ... (ja, jeg har fået lov - alt andet strider jo mod Regelrytternes Vedtægtsprotokol :o)

Ahhhh ... det bliver vidunderligt i morgen, når alle amøberne har læst mine fine regler og har rettet ind til højre og gør det rigtige - my way!

Vi bliver tre opgange med meget fine folk, der alle går i all weather coats i douce farver, som vi får syet hos Hr Jørn.

Der vil være te og agurkesnitter kl. 17, hver dag nede i gården.

Om aftenen spadserer vi en fælles tur i Anlægget og fodrer ællingene med hjemmebagt speltbrød.

Åh, who the fuck am I kidding - må smutte nu ...

Har lidt travlt.

Kom nemlig til at smide sedlerne om cykelskur-disciplin i skraldecontaineren ved et uheld, så jeg skal lige ha' lavet 75 nye kopier!

Nå, nu smutter jeg altså - skal ha' lært kattene at gøre honnør!

NB. Når man googler 'regelrytter', som kommer der sgu et billede af yours truly - I kid you not: scroll lidt ned, så kommer det!

À toute à l'heure!

Touren er slut.

Lidt trist - kan nu godt li' det Tour de France.

På den anden side, så er der da lidt chance for, at jeg igen kan få det mødrende ophav i tale.

I de tre uger Touren står på, er det nærmest umuligt at få hende i tale.
Hendes interesse i Touren overgår i den periode langt afkommets bedrifter.

Der er nedlagt forbud for de sædvanlige opkald fra barnet, der kører hjem fra job: der er opløb på det tidspunkt og så har barnets sludren kun ringe interesse.

Barnet må heller ikke tale under etaperne, når der er søndagsvisit - eller det jeg kan da prøve, men det bliver enten mødt således:

Eller med den totalt engagerede og indlevende lyd: "Hmmm ....."

Til gengæld får Rolf, Ritter og ham-den-gamle-klamme damens fulde  og udelte opmærksomhed!

Hun svarer dem, stiller dem spørgsmål, deltager ivrigt i deres samtaler og klasker sig på lårene af grin over Rolf og Ritters retorik.

Jeg har bare ikke store chancer, mens der cykles i Frankrig ...

Nu vi er ved Frankrig: man bliver så heller aldrig for gammel til at ens mor sender én ind for at vaske hænder, fordi man har rørt ved en snegl ...

Moderen i køkkenet: "Husker du nu at vaske dine hænder?!"

Barnet under stor vandsjaskeri på badeværelset: "Jaaaaaaa, mor!!!!"

Jamen jeg er også kun 42 år gammel ... :o)

Tissetrolden

Man må erkende, at det har været en sløj uge i en stjernebloggers liv, når højdepunktet var fredag aftens tissetår.

Havde været på sommerbesøg i Løkken hos A. Holt og hendes mor og på vej hjem mod Aalleren var jeg på et tidspunkt i overhængende livsfare grundet min idiotiske evne til at vurdere afstand contra min blærekontrol ...

Havde knap nok ramt byskiltet inden jeg indså, at det ville blive en test ud i viljestyrke og blærekontrol udover det ønskelige.

Snebolden ræsede af sted alt hvad remmer og tøjler kunne holde, naturligvis ikke over den tilladte hastighedsgrænse, hr Betjent, mens jeg sad med tårer i øjnene og sved på panden.

Hver eneste lille bump på vejen var den rene tortur og jeg lavede åndedrætsøvelser, som ville imponere selv den mest hærdede jordemoder.

Da Snebolden ramte Saltum sad jeg og kastede armene hysterisk  rundt i bilen i spastiske bevægelser i håbet om, at det ville kontrollere den stressede blære.

Det gjorde det så ikke ...

Alternativer blev overvejet: køre indenom verdensfirmaet? No way - panik-angst over ikke at kunne slå alarmen fra contra overfyldt blære på størrelse med en vandmelon: no go!

Freestyle i naturen: like hell no!

Pludselig slog det mig: tænk hvis jeg blev vinket ind af en fartkontrol (hvilket selvfølgelig ville være utænkeligt hr Betjent, da jeg naturligvis overholdt alle hastighedsgrænser).

Tiden og min overfyldte blære hatede jo totalt på mig og jeg ville jo ligesom blive nødt til at stikke af med hjulspind og fuck-råb, hvis jeg ikke skulle tisse i Noa Noa bukserne.

Tænk, hvis der ikke var en p-plads når jeg kom hjem???

Gik amok med åndedrætsøvelser, mere sved på panden og flere spastiske bevægelser.

Sikkerhedsselen blev hevet godt op, så der ikke blev trykket på kritiske indvolde.

Jeg nåede hjem på rekordtid, fik den sidste p-plads, fløj op ad trappen, ind ad døren igennem en mur af sultne katte og ind til den evige frelse.

Her er Kvistens yndlingsrum p.t.(a.ka. Den Evige Frelse):

Næste uge burde kunne blive bedre end denne ....?

Hvad siger damen?

Skal ud og føjte i aften, så der kommer ingen indlæg.

I stedet får I onsdags indlæg udsat for Google Translate (test selv andre indlæg med oversættelsesfunktionen ude i højre side).

Jeg elsker Google Translate!

Og så kører bussen:

Wednesday 18 July 2012

Evacuation plan is ready

Attic has no back stairs - a disclosure that is likely to delight my stalker.

 

The lack of escape worries me at times ...

 

What if that comes a tsunami in the entryway or the monsters in the attic trying to force entry to the attic and my fledgling ungpigekrop - cats and kids and I'll have to evacuate the cabin?

 

What the hell do we do when we can not get down the fort rap?

 

I have been thinking and now I hear!

 

Plan is as follows: I am running snowball Bauhaus on Saturday morning and buy a spanking heavy-duty rope.

 

Saturday afternoon, Miss Dahl, The Black avenger and the Red Robber reported to rappellingkursus in Mark's tower.

 

However, it is essential that any. accidents occur on one of these times: directly applicable after I came home from work, running or on weekends when I have relieved me from the bunk and has been online.

 

As soon as I get inside the door I don this outfit:

Let's just say that the seams in both the t-shirt as gaiters are tested to breaking point and that there is not much left to the imagination ... and that it will be over my fat, dead corpse, that I appear in public in the outfit.

 

Should the big accident happen in the middle of the night, however, I am quite sure absolutely no one would recognize me, not even my own mother could recognize me.

 

It may come as a big shock for those of you who know me - but I am not a natural beauty.

 

It takes time, long time, I say unto you, to have painted me to my usual half-withered day look!

 

Without make-up I look like a cross between a boy and a nasty pig, no shit. (Immediately drawn to thoughts of a younger venstrepolitker who previously had suffered little tax liability - sorry, Peter ...).

 

Also, I have an unfortunate tendency to to lie with one arm over his head and gets in some way, given myself a serious time Cuckoo-hair that stands straight up on my head.

 

I look like, no shit, a thick, improbable ugly homeless with a really bad hair day.

 

Rappellingkursus Maybe it's a bad idea? Hum, yes - it's probably ...

 

So that's why I politely but firmly ask for any. tsunami-/monstervarsler in good time for SMS, so I can manage to get patted cattle in their shipping bags, and I can manage to get the right outfit and just get patted a little flower in and be picked up by a nice animal or human health (with a severe spanking diet pills in the bag) in a Falck-lift, thanks.

 

 

Nå jamen, hvis det virkelig er det hun vil ...

Vågnede op i morges og var rasende.

Havde haft den mest forfærdelige drøm!

Den var nu ellers startet så godt.

Frida, vores yngste madklubmedlem kunne pludselig, i en alder af bare 6 måneder, snakke.

Ungen gentog alt, hvad vi sagde til hende. Rent vidunderbarn!

Jeg vendte for en kort bemærkning ryggen til og sludrede lidt med de andre madklubmedlemmer.

Da jeg kiggede på ungen igen sad hun, iført ble, i sin højstol med en appelsinsodavand og røg en cerut!

Tante Dahl blev fuldstændig hysterisk af forargelse, men moderen kiggede overbærende på mig, pegede på afkommet og sagde smilende: "Jamen hun gør jo, hvad hun vil!".

Som for at hamre pointen hjem tog ungen, med demonstrativ velbehag, en slurk af appelsinsodavanden og sad med cerutten i de små buttede fingre som en anden lille fed mafioso.

Totalt stram i betrækket og med hønserøv over hele fjæset trampede Tante Dahl ud af køkkenet, skreg skingert "Det er fandme noget svineri!!!" og smækkede med døren!

Næste gang der er madklub, så holder jeg øje med hende Frida!

De er snedige sådan nogle små sataner.

Tør sgu snart ikke lægge mig til at sove i nat ...

Evakueringsplanen er klar

Kvisten har ingen bagtrappe - en oplysning, der formentlig vil glæde min stalker.

Den manglende flugtvej bekymrer mig i perioder ...

Hvad nu hvis, der kommer en tsunami i opgangen eller monstrene på loftet forsøger at tiltvinge sig adgang til Kvisten og min spæde ungpigekrop - og kattebørnene og jeg bliver nødt til at evakuere hytten?

Hvad fanden gør vi så, når vi ikke kan komme ned ad fortrappen?

Jeg har tænkt og nu skal I høre!

Planen er som følger:

Jeg kører Snebolden i Bauhaus på lørdag formiddag og køber en røvfuld heavy-duty reb.

Lørdag eftermiddag er Frk. Dahl, Den Sorte Hævner og Den Røde Røver meldt til rappellingkursus i Markus Kirkens tårn.

Det er dog essentielt, at evt. ulykker sker på ét af disse tidspunkter: udmiddelbart efter jeg er kommet hjem fra job, løb eller i weekenden, når jeg har lettet mig fra køjen og er blevet nettet.

For så snart jeg er inden for døren ifører jeg mig dette outfit:

Lad os bare sige, at syningerne i såvel t-shirt som gamacher bliver testet til bristepunktet og at der ikke er meget overladt til fantasien ... og at det bliver over mit fede, døde lig, at jeg viser mig offentligt i den mundering.

Skulle den store ulykke ske midt om natten, er jeg dog ganske sikker på at absolut ingen ville kunne genkende mig, ikke engang min egen mor ville kunne genkende mig.

Det kommer måske som et stort chok for de af jer, der kender mig - men jeg er ikke nogen naturlig skønhed.

Det tager tid, lang tid siger jeg jer, for at få malet mig frem til mit normale halvvisne dagslook!

Uden make-up ligner jeg en krydsning mellem en dreng og en grim gris, no shit.
(Umiddelbart henledes tankerne til en yngre venstrepolitker, som tidligere har haft lidt lidt skatteansvar - undskyld, Peter ...).

Desuden har jeg en uheldig tendens til at ligge med den ene arm hen over hovedet og får på en eller anden facon, givet mig selv en seriøs gang Gøg-hår, som står lodret op på hovedet af mig.

Jeg ligner, uden pis, en tyk, usandsynligt grim hjemløs med en virkeligt dårlig hårdag.

Måske det rappellingkursus er en skidt idé?

Hum, ja - det er det jo nok ...

Så det er derfor, at jeg høfligt men bestemt, beder om at få evt. tsunami-/monstervarsler i god tid på sms, så jeg kan nå at få klappet kreaturerne i deres transporttasker, og jeg selv kan nå at komme i det rigtige outfit og lige få klappet en lille blomst på og blive hentet af en rar dyr- eller menneskelæge (med en ordentlig røvfuld slankepiller i tasken) i en Falck-lift, tak.

Frk. Dahl - restauranternes og biografernes skræk!

Som lovet i går følger der her anmeldelse af Yupa Sushi i Danmarksgade og 'Take Shelter'.

Først sushien:

Downtown havde lokket med 30 stykker sushi for 175,-

Altså, ja, mnnnhhh. Æhm, ja altså nej, nej - det var ikke så godt.

Det smagte ikke grimt, men det var bare ikke Sushi Sushi kvalitet, heller ikke Sushi Mania eller endda Shan Kou. Men dog klart bedre end Karma.

Makirullerne var mikromaki - det var satme det mindste stykke tang de havde rullet den omgang af.
Kokkene må være nogle fingernemme små sataner - alternativt børn med outstanding finmotorik!

Ret sikker på, at de havde brugt røget laks og ikke sushilaks, men hey - jeg åd det hele, og bør vel ikke klage.

Der var også nogle interessante stykker med kylling som enten var dyppet i ristede løg eller også havde tangen været ude for en forfærdelig ulykke.
Aner ikke hvad det var, men det var yndlingen!

Rask videre til filmen:


Take Shelter - scary mandlig hovedrolle

Spøjs sag, der foregår i Ohio. Masser af socialrealisme og angst hos den mandlige hovedrolle, der frygter han er ved at blive rablende skør (publikum troede på ham!).

Fantastisk troværdigt skuespil, dårlige herreklipninger, manglende personlig hygiejne og beskidte negle
På den anden side var der en masse flot tapet og jeg har nu lyst til at klistre hele Kvisten til i stadset.

Det undgik heller ikke damen her, at der var en St. Pauli med i hele to scener!

Aftenens lav- eller højdepunkt kom, da jeg kastede min kaffekop ned i skødet på min sidemand, som jeg ikke kendte ...
Det var også bare fordi filmen var så skideuhyggelig på det tidspunkt og så ville jeg holde puden op for øjnene ... (ja, Biffen har puder på sofarækken - det er da klasse) og i processen ramte jeg så min kaffekop.

Inden da havde jeg mast foran hende i snolderkøen og trådt hende over tæerne, da jeg skulle ind på min plads.

Men det var altså velfortjent!
Hele filmen igennem havde hun siddet og demonstrativt trukket vejret højlydt gennem næsen.

JEG HADER DEN LYD!!!!

Var ved at blive vanvittig og var flere gange ved at hvæse: "Hvis der ikke er plads, så lad for helvede være!!!"

Nå, smutter - har nogle hjørner, der skal nulres.

Ciao!

Og nu, over til læserne:

Har kun haft en lillebitte mikroskopisk  'ryge'pause på job i dag og skal direkte videre ud i verden nu og spise sushi med Olsen og en tur i Biffen.

I morgen kan I derfor vente et vanvittigt spændende indlæg med anmeldelse af både 'Take Shelter' og sushi fra Yupa Sushi i Danmarksgade.

Vi er vist flere, der håber, at denne lorte-aften ikke gentager sig.

Indtil da kan I muntre jer med at sende mig flere spørgsmål, så jeg kan øge samfundsoplysningen under mit FAQ faneblad.

Spørg løs!

Er der flere spørgsmål?

Dagens indlæg er det nye faneblad.

Nu hvor jeg er famøs og med egen stalker, vælter det jo ind med spørgsmål.

Tjek det hele ud her.

Er du min nye stalker?

Det går ikke som planlagt mellem mig og min stalker ...

Den næsegruse beundring over mine fortræffeligheder som tjekket stjerneblogger udebliver.

Det gør ligeledes de lallende, starstruck kommentarer i kommentarfeltet (hvor visse af læserne synes at have lange samtaler hinanden imellem?), små hyggelige gaver og de store kontante sponsoroverførsler til min slatne bankkonto.

Det er også kun blevet til en enkelt lillebitte stalker-henvendelse her på bloggen efterfølgende til trods for Ducky's og Stinestregens store arbejde på Twitter for at skaffe mig min helt egen stalker.

Så indtil videre må jeg nøjes med den freak, der går og kommer toiletpapir bag min postkasse ...
Det har stået på i månedsvis.

Banditten stikker det ind bagved kassen (lige nede i hjørnet):

Jo jo, hold nu kæft med, at du ikke kan se det! Lige her i hjørnet, sagde jeg:

Jeg hiver det ud og smider det på gulvet (kaster lige lidt tak ud til vores gulvvasker, som gider samle det op).

Har skrevet en bestemt seddel og sat op ved siden af postkassen:

 Der er ikke kommet mere toiletpapir bag kassen siden :o)

Men nu går jeg alligevel og savner lidt kontakt, så here goes:

Hvis du er dyrlæge eller menneskelæge, elsker katte og sushi og har en ordentlig røvfuld slankepiller i tasken, så må du godt være min stalker.

Jamen det mener jeg sgu.

Bare jeg vinder!

Har været på job i dag og kørt den afslappede feriestil i  natkjole og pyjamasbukser storbluse og gamacher fra Noa Noa og en gang klipklappere.

En kort overgang blev det en smule for afslappet.

Tog telefonen uden at se på displayet:

Receptionisten: ".... Mette speaking"
(fik øje på et dansk telefonnummer på skærmen)

Receptionisten igen, lidt kækt:"Ja, vi kører så internationalt tema i dag -  det er Mette!"

Kunden: "................" (dyb tavshed i den anden ende af telefonen)

Receptionisten:"Ja, hallo?"

Kunden: "Åh, undskyld - jeg troede det var en telefonsvarer!"

Og nu til dagens store nyhed.

Jeg er blevet indstillet til Münchhausens ærespris for særlig kreativitet.

Jo jo, det er skam sandt!

Indstillingen kommer på baggrund af min helt ekstraordinære indsats i dag.

Først åd jeg tre flødeboller og en pose lakridsbogstaver for at fejre chefens ferie casual Thursday i receptionen.

Så meldte løbeveninden med den fine hestehale og den forstuvede fod sig klar til motion i aften.
Jeg fik talt hende fra det ...

Sidste men ikke mindst, spiste jeg en pose chips på et leje af dip til aftensmad og blev ramt af akut bornholmsk sovesyge og faldt om på sengen og sov som den levende død indtil for en halv time siden.

(Lånt fra den skidedygtige StineStregen)

Min utrolige klogskab kender ingen grænser!

Jeg er et geni og min totale overtagelse af verdensherredømmet er uundgåelig og lige omkring hjørnet!

Det er kun et spørgsmål om tid.

Nu er I advaret.

Ser meget overrasket ud i morgen

Fik denne mail fra Holmgaard den anden dag:

"Kvinder, der er smittet med parasitten toxoplasma gondii, har øget risiko for at gøre skade på sig selv eller forsøge selvmord, viser ny undersøgelse af flere end 45.000 danske kvinder ifølge Reus.

Infektionen, der hedder toxoplasmose og populært kaldes haresyge, kan opstå ved at indtage undertilberedt kød eller uvaskede grøntsager eller ved at være i kontakt med en kattebakke. Sidstnævnte skyldes, at parasitten er kendt for at formere sig i maven på inficerede katte.

Andre undersøgelser har linket parasitten sammen med øget risiko for udvikling af skizofreni, og forskere mener, at parasitten kan have en effekt på følelser og adfærd, eftersom toxoplasma gondii sætter sig i hjernen."

Jeg må konkludere, at undersøgelsen forklarer en del ...

Ganske vist har jeg truet med at gå i søen op til flere gange - men da jeg er så ulideligt selvglad og fordi mit sarte ydre ikke tåler vand, ja så er det nok ikke en reel option.

Det vil dog give god mening i forhold til mit konstante æderi og mit lige så konstante pjækkeri fra løbeskolen ...

Jeg er simpelthen psykisk forstyrret!

Direkte afledt heraf kan jeg også afsløre, at det er en rigtig lorteidé at sætte hovedet ned til stegepanden for at tjekke om der er ild i gasblusset, konstatere at det er der ikke, trykke på gnistknappen og så være pisselangsom til at trække snudeskaftet til sig ....

Kan vi aftale, at I ikke kommenterer på mine manglende øjenbryn i morgen?

Oprivende fotokavalkade fra Kvisten

Skal i madklub i aften - der er pizza! Må videre.

Så i stedet for indlæg får I en fin fotokavalkade af udsigten fra Kvisten:

Sidste år, tror jeg. Da transformatorstationen eksplomderede. Farligt!

Tåget efterårs view - ja eller præforår, hvad ved jeg.

Overskyet vintervue

Søen med is, sne og sol

Vinteraftenvue - lettere rystet for effektens skyld, naturligvis

Vinteraften

Nytår 2011/2012

Hmm ... enten forår eller tidlig vinter. Det er morgen i hvert fald!

Fangsi vinteraften himmel

Fangsi vinteraftenhimmel, med andet filter eller noget

Lige før det bliver forår

Forår på højkant

Forår på langs

Fra 4. maj i år

Lige før det bliver sommer

Rasmus holder øje med orkidéen

Man bliver så træt af at holde øje med udsigten (fra Markusgade)

Sommer vue

Rasmus tjekker udsigten

Sommeraftenhimmel

Det er ikke så tosset at bo på Kvisten.