søndag den 3. februar 2013

Av, pause, av - del II

Jeg gjorde det igen - meldte mig som kanin til fitness instruktør eksamen.

Min rolle er at foregive at være en peson, der aldrig har været i et fitness center før.

Den rolle udfylder jeg med bravour - Bodil statuetten må være lige om hjørnet!

Inden vi gik i gang, sad jeg og frygtede, hvad der ventede mig.

Fik angstpletter ved tanken om 'planken', 'squats' og 'lunges'.

Den slags piner min utrænede krop og får mig til at længes efter en våd avis, som jeg kan slå instruktøren med.

Sidste år endte det sådan her.

I år var jeg forberedt og var henne og true samtlige eksaminander med en knytnæve:
"ingen vægt på noget som helst - ingen vægt, siger jeg dig!!!"

Det virkede - mine arme er intakte.

Det virkede dog ikke, da jeg endte med at lave ca. 7 kilometer lunges, fordi den arme eksaminand var så rystende nervøs, at han ikke evnede at sige stop.



Lige nu er mine lårmuskler ved at trække sig så meget sammen, at jeg bliver nødt til at tage gelænderet ned fra Kvisten i morgen tidlig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar